Mindfulness/MBSR-kurser i Lejre og Roskilde

Ordet mindful betyder opmærksom på engelsk
– og ved at træne din hjerne og dermed din evne til at være opmærksomt tilstede i nuet, vil du opleve en lang række positive ændringer i din hverdag.

MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) er et forskningsbaseret og videnskabeligt anerkendt kursus, der er kendt for sine gode resultater i forhold til bl.a. håndtering af stress, smerter, sygdom og andre udfordringer.

På kurset vil du bl.a. få redskaber til at:

  • håndtere tankemylder
  • skrue ned for autopiloten
  • være nærværende tilstede med dem, du holder af og i dit arbejde
  • håndtere søvnbesvær, smerter og andre udfordringer
  • stoppe op og foretage bevidste valg

Kurset består af:

  • meditationsøvelser (træning af fokus)
  • kropsscanning (afspænding)
  • blide yogaøvelser (hvor alle kan være med)
  • grundlæggende viden omkring hjernen og stress (stress = alt det, der presser os)
  • og en masse spændende opmærksomheds- og refleksionsøvelser

Alle kan have udbytte af kurset, uanset om du føler dig presset, stresset, har smerter eller bare gerne vil have det bedst mulige ud af livet.

Læs mere om Mindfulness og MBSR nederst på denne side.

“På dette kursus får du det maksimale ud af indholdet, da Lene er en yderst kompetent, nærværende og dybt engageret underviser. Samtidigt ser og hører hun hver enkelt deltager.”

- Hanne H.

“Opmærksomheden på min vejrtrækning bruger jeg hver dag rutinemæssigt. Har gjort det til en regel, at mærke 3-6 vejrtrækninger hver gang jeg enten vasker hænder eller spritter hænder (hvilket er ret ofte, fordi jeg arbejder på et sygehus).”

- Janne B.

Mindfulness kursus Roskilde

FysioDanmark Roskilde, Københavnsvej 170, 4000 Roskilde

Jeg tilbyder ikke Mindfulness/MBSR-kurser i Roskilde i denne sæson, men vores lækre yogastudio i Lejre ligger kun 10 minutter fra Roskilde.

Mindfulness kursus i Lejre

Næste daghold starter i foråret 2022.

Vi holder til i et centralt beliggende lokale i Lejre (gåafstand fra Lejre station)

Torsdage fra kl. 9:30 – 12:00
8 gange af 2,5 timer + 1 gang af 5 timer.

Send en mail til lene@aboutnow.dk hvis du gerne vil have en mail, når de kommende datoer er fastlagt.

Jeg tilbyder pt. ikke Mindfulness/MBSR-kurser om aftenen. Send en mail til lene@aboutnow.dk, hvis du vil have besked, næste gang jeg tilbyder et aftenhold.

Jeg kan anbefale individuel træning, kig her: https://aboutnow.dk/individuelle/ og kontakt mig, hvis du vil høre nærmere.

De bedste hilsner fra Lene
lene@aboutnow.dk

Priser

Private: kr. 3.997,- inkl. moms. Inkl. lydfiler, kursusmanual og forplejning.

Det er muligt at betale i 3 rater: kr. 1000,- ved tilmelding (depositum), kr. 1499,- 4 uger før kursusstart og kr. 1499,- pr. 1. oktober 2020. Studerende og ledige rabat kr. 500,-.

Virksomheder/fradragsberettigede: kr. 4.697,- ex. moms. Inkl. lydfiler, kursusmanual og forplejning.

Alle Mindfulness/MBSR-hold har et begrænset antal deltagere, så der er god tid til den enkelte.

Kurset inkluderer forplejning, kursusmanual og lydfiler, der vil blive udleveret ved kursusstart.

Du kan tilmelde dig her.

Lidt praktisk

Det er en god idé at tage tøj på, som du kan bevæge dig i og også gerne et par lune sokker.

Undervisningslokalet vil være åbent og klart 15 min. før undervisningen starter. Kom gerne i god tid og lad roen falde over dig.

I pausen vil der være kaffe/te, vand og lidt sunde snacks.

Der er det nødvendige udstyr i lokalet, men pga Corona-restriktioner bedes du selv medbringe et par tæpper/håndklæder.

Du kan parkere gratis eller tage toget til Lejre station; det tager kun få minutter at gå til kursuslokalet.

Mindfulness

Mindfulness drejer sig om at være bevidst til stede i nuet.

Som mennesker lader vi os let rive med af, hvor vigtigt det er at få gjort alt det, vi mener, vi skal gøre, nå og tænke på. Vi kommer let til at ’køre på autopilot’ og fylde alle døgnets timer med aktiviteter, så vi stort set ikke har tid til at hverken at trække vejret ordentligt eller bare være til stede, dér hvor vi er.

Kender du følelsen af, at livet kører af sted med dig?

Gennem Mindfulnesstræning kan vi styrke evnen til at være bevidst opmærksomme, holde fokus og være nærværende. Vi kan træne ikke at lade os styre af tanker om fortiden og fremtiden, men at være tilstede i nuet og have fokus på det, der sker lige nu og her.

The best way to capture moments is to pay attention. This is how we cultivate mindfulness. Mindfulness means being awake. It means knowing what you are doing.

Jon Kabat-Zinn

Ph.d. Jon Kabat-Zinn, Center for Mindfulness in Medicine, Health Care and Society, University of Massachusetts Medical School er ophavsmand til mindfulness og MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction). Han skabte det forskningsbaserede kursus tilbage i 1979 og inddrog bl.a. elementer fra yoga og meditation, så det blev vestliggjort og ikke-religiøst.

MBSR – Mindfulness Based Stress Reduction

MBSR er et 8 ugers Mindfulness program, der er forskningsbaseret og anvendt mange steder i verden siden 1979. Der laves løbende forskning om den betydning MBSR-kurset kan have for mennesker med bl.a. stress og smerter. I Danmark er der fx oprettet et Mindfulnesscenter på Rigshospitalets Smertecenter.

Forskningen har vist, at Mindfulnesstræning er styrketræning af hjernen, og derfor kan have betydning for mange områder af vores liv. 

Alle kan have udbytte af MBSR uanset om de er stressede, har smerter eller bare gerne vil have mere ro, fokus og overskud i hverdagen.

Det vigtigste er din intention, og at du har lyst til at træne Mindfulness.

Har du lyst til at læse mere?

På aboutnow’s Facebook side ligger der links til forskellige studier af Mindfulness.

Gode bøger af Jon Kabat-Zinn (på dansk) at starte med:
– Jon Kabat-Zinn (2010): Lad alt blive din læremester. 100 lektioner i mindfulness. Dansk Psykologisk Forlag.
– Jon Kabat-Zinn (2013): Lige meget hvor du går hen, er du der. At leve med fuld opmærksomhed. Borgen.